Indkøbsassistent

Indkøbsassistent søges til interiør- og møbelvirksomhed i vækst Vil du være en del af en virksomhed i rivende vækst, og er du klar til næste skridt i din karriere? Så har du nu muligheden for at blive en del af indkøbsafdelingen hos Design Concept Denmark og de to tilhørende brands Andersen Furniture og Muubs. Design Concept Denmark er en innovativ og vækstende producent inden for møbler og interiør.

Vi søger en dygtig og struktureret indkøbsassistent, der trives med blandt andet disponering, opfølgning og at være den vigtige back-up for det øvrige indkøbsteam.

Velkommen hos Design Concept Denmark

Hos Design Concept Denmark, der har kontor i Søften ved Aarhus og i Tjørring ved Herning, får du ca. 50 kolleger – heraf 3 i indkøb. Du bliver en del af en virksomhed, der har specialiseret sig i design og produktion af møbler samt interiør fordelt på de to brands Andersen Furniture og Muubs. Du kommer til at være ansat i en stilling, hvor du får ansvaret for den del af indkøbsflowet, der medvirker til, at vores varer er på lager.

Indkøb med udgangspunkt i en struktureret tilgang

For at blive en succes i stillingen er det vigtigt, at du er i stand til at være struktureret, kritisk og opmærksom, når det kommer til blandt andet placering af ordrer, disponering og opfølgning.

Som indkøbsassistent hos Design Concept Denmark vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Disponering af varer, så vi sikrer, at lager og efterspørgsel hænger sammen
  • Opfølgning hos vores leverandører, så vi sikrer, at en aftale er en aftale
  • Sikring af, at kvalitetsrapporter lever op til de høje krav, som vores brands står for
  • Varetagelse af reklamationer, så kvaliteten af vores varer opretholdes
  • Kontrol af shipment, så varerne lander hos os på det aftalte tidspunkt
  • Opdatering af varekort, så rette informationer er på rette sted
  • Et tæt samarbejde med husets øvrige afdelinger med henblik på at opnå resultater, der kommer alle til gode 
  • Erfaringsudveksling mellem Design Concept Denmarks to brands, Andersen Furniture og Muubs, så forretningen konstant optimeres

Erfaring som indkøbsassistent

Overblik, arbejdsom og konsekvent i prioriteringer er vigtige kompetencer for at opnå succes i stillingen som indkøbsassistent. Men vi kommer heller ikke udenom følgende:

  • Erfaring – gerne inden for møbel- og/eller interiørbranchen – men det kan også være fra en anden branche
  • Kendskab til Navision, da det er det ultimative værktøj i afdelingen
  • Motiveret af at opnå de mest optimale løsninger, der gør hverdagen funktionel for alle
  • Kreativ tænkende så de mest optimale arbejdsgange opnås
  • Stærk i dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt

 

”Den indkøbsassistent vi søger, er en person, der har en evne til at holde hovedet koldt og have en naturlig lyst til hjælpe sine kolleger i indkøbsteamet, der til gengæld bidrager med viden og ikke mindst, taknemmelighed. Du skal være meget struktureret og finde en tilfredsstillelse i at optimere og følge op. Stillingen er nyoprettet, så der er mange muligheder for at være med til at skabe indholdet”.

Søren Ferre Nielsen, Indkøbs- og produktchef

Ansøgningsfrist: 28-02-2021. Vi tager dog løbende kandidater til samtale. Ansøgning og CV sendes til Indkøbs- og produktchef Søren Ferre Nielsen, sfn@designconceptdenmark.dk, angiv venligst ”Indkøbsassistent” i emnefelt. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Søren Ferre Nielsen på tlf. 28 98 70 78.

Vi tilbyder lønpakke i forhold til kvalifikationer.

Dit primære arbejdssted vil være i Søften – lige op til E45.

Opstart: Tiltrædelse snarest – vi venter dog gerne på rette kandidat.

____________________________________________________________________________

Design Concept Denmark

Design Concept Denmark består af de to brands Andersen Furniture og Muubs. De to brands drives som to selvstændige og sideordnede brands med hver sit udtryk og stilart. Andersen Furniture har base i Søften ved Aarhus mens Muubs har kontor i Tjørring ved Herning. Design Concept Denmark har en årlig omsætning på mere end 100 millioner og en medarbejderstab på cirka 50 ansatte.

Om Andersen Furniture

Hos Andersen tror vi på nysgerrighed, innovation og talent. Med passion og i tidens ånd designer vi møbler og interiør til det moderne hjem. I mere end 100 år har vi udviklet æstetiske produkter med særpræg og et rent skandinavisk udtryk. Med udgangspunkt i vores skandinaviske rødder har vi udviklet en kollektion, der afspejler en moderne nordisk stil kombineret med international appel.

Om Muubs

Muubs er en innovativ møbel- og interiørvirksomhed. Vi har specialiseret os i at designe og producere møbler og interiør udelukkende i rå materialer. Muubs produkterne har alle et råt og unikt urban look, der passer ind i de fleste boligindretninger som kontrast til det minimalistiske. Vi ønsker at udtrykke naturens kræfter og smukke, intense råhed.